Skip to main content
Kunst Nordvestkysten- Bovbjerg

Kunst ved Nordvestkysten

Photo: Destination Nordvestkysten

Gå på opdagelse i kunsten og slip nysgerrigheden løs. På Nordvestkysten kan du udforske de mange udstillinger og fine samlinger, der findes på områdets museer.

Oplev fantastisk og kreativt kunst

Nordvestkysten er et, for mange, uopdaget kunstmekka. Her er fine samlinger – både blandede og med enkeltkunstnere, som er et besøg værd.

Museum For Papirkunst, Blokhus

Opdag kunsten her

© Poul Nymark
Photo: Poul Nymark

Unikke kunstoplevelser ved Nordvestkysten

På Herregaarden Odden findes en unik samling af J.F. Willumsen, og den danske ekspressionist Jens Søndergaard er repræsenteret med to museer – Jens Søndergaards Museum ved Bovbjerg og en større udstilling på Heltborg Museum / Sydthy Kunst- og Kulturcenter. Jens Søndergaard var især inspireret af det dramatisk landskab ved vestkysten.

Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring huser moderne dansk kunst med tilknytning til Nordjylland af bl.a. Svend Engelund, Johannes Hofmeister og Poul Anker Bech. Gennem deres initiativ ’I sporet på kunsten’ kan du tage på oplevelse på egen hånd med lydfortællinger rund om i Vendsyssel. En stor Svend Engelund samling kan også findes i Kunstbygningen i Vrå, hvor den årlige Vrå-udstilling ligeledes er et tilløbsstykke. 

Det historiske Børglum Kloster viser året igennem skiftende kunstnere. På Børglum Kloster hænger en tro kopi af det enestående 70 meter lange Bayeux-tapet. Vægtæppet er broderet med uldgarn og kaldes verdens længste tegneserie. Tæppet viser Vilhelm Eroberens sejr over kong Harald Godwinson ved slaget i Hastings i 1066.

Photo:Destination Nordvestkysten

Kirsten Kjærs Museum i Thy huser en stor samling af den anerkendte maler af samme navn. Kirsten Kjær er især kendt for sine mange portrætter i stærke farver fra rejser i udlandet. Museet rummer også andre kvindelige kunstnere som maler og billedhugger Olivia Holm-Møller, hvis værker kan også opleves på Holstebro Kunstmuseum. 

Holstebro Kunstmuseum viser desuden værker af den folkekære Henry Heerup, Cobra-kunstnerne Ejler Bille, Erik Thommesen og Sonja Ferlov Mancoba, eksperimentalkunstneren Albert Mertz og kunsthåndværkere som Anna Thommesen og Gertrud Vasegaard samt en samling af billedkunstner Tal R. Museets grafiske samling tæller værker af Picasso, Giacometti, Matisse, Goya og Francis Bacon.

SMK Thy på Doverodde Købmandsgård arbejdes der på at skabe en ny filial af Statens Museum for Kunst langt væk fra museet i København, hvor der kan vises kunstværker fra SMK’s store kunstsamling. Det er visionen, at værkerne skal kunne opleves i et tæt samspil med stedets arkitektur, historie og det omgivende landskab. En ny permanent filial tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter føres ud i livet med hjælp fra fondsmidler. Det forventes at stå klar i 2024.

Den tyske billedkunstner Käte Lassen (1880-1956) boede om sommeren i en lille hytte i Stenbjerg, Thy. I ”Käte Lassens Hus” kan du nu se historien om de kunstnere, som har opholdt sig i Stenbjerg og fandt inspiration i menneskene og naturen til deres kunst - blandt andre Jens Søndergaard, Marie og P.S. Krøyer.

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har som sit særlige område den religiøse kunst, hvor du bl.a. kan se ”Bodil Kaalund Samlingen" der bl.a. udgøres af 159 originale bibelillustrationer.

Photo:Ambiente

Er du til en anderledes kunstoplevelse, kan Museum for Papirkunst i Hune nævnes for deres bjergtagende papirkunst, hvor både den faste udstilling af kunstneren Bit Vejle og de skiftende udstillinger med internationale kunstnere er et besøg værd. Ligeledes kan du lade dig imponere af isskulpturerne på Iskunsten i Thyborøn eller de flotte sandskulpturer i Skulpturparken i Blokhus

Fuldend besøget hos Nordvestkystens mange kunsthåndværkere og gallerier

Se alle museer på Nordvestkysten her

Dorte Visby Keramik

Kunsthåndværk ved Nordvestkysten

Photo: Destination Nordvestkysten

Follow:

VisitNordvestkysten © 2022
English