©  Photo:

Havhekseløbet 2025

Mandag den 13. Oktober 2025 går de onde havhekse i land i Blokhus og forsøger at kaste en mørk forbandelse over byen – evigt mørke og havgus truer.

Men I kan være med til at redde Blokhus! For at ophæve forbandelsen skal deltagerne finde bogstaver på poster rundt omkring i byen og samle dem til ét magisk ord. Pas på – de onde havhekse gemmer sig på ruten og kan dukke op, når man mindst venter det…

I forbindelse med løbet ristes der skumfiduser over bål på Blokhus Torv. Derudover kan I i teltet lave smukke og lidt uhyggelige Halloween-sten, eller en dekorativ lanterne til terrassen. Begge aktiviteter har en lille brugerbetaling.

Glæd jer til en (u)hyggelig aften, hvor hele familien sammen skal løse spændende opgaver og bruge alle sanser.

Praktisk info
  • Tidspunkt: Mellem kl. 17.30- 20.30 (sidste start kl 20.00)
  • Gennemførsel: Ca. 1 time alt efter tempo
  • Pris: 45 kr. pr. deltager (børn og voksne – ingen medfølgende på ruten uden billet)
  • Alder: Opgaveløbet er for alle aldre
  • Start: Kort med poster udleveres på Blokhus Torv
  • Billet: Kan kun købes online – begrænsede pladser
  • Præmie: Alle deltagere får en gevinst ved mål
  • Terræn: Der kan forekomme trapper og let kuperet terræn

Der kan være kø ved start, så kom gerne lidt senere, hvis I vil undgå ventetid.

NB: Billetter returneres ikke- ved aflyst arrangement refunderes hele beløbet!

Tag familien med og oplev Blokhus på en helt ny (og lidt uhyggelig) måde – hvis I tør!

Follow:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
English