Smagsoplevelser ude Vestpå

Photo: Destination Nordvestkysten

Herude vestpå mærker du hvordan Vesterhavets salt får luften og livet til at smage af mere. Livet ved kysten og den utæmmede natur får de vilde ideer til at vokse, så de bliver til store oplevelser indenfor både events og mad.

Livet midt i den vilde natur og tæt på havet giver gode muligheder for, at du som gæst både kan kombinere en spændende oplevelse med en unik madoplevelse. 

Hvis du holder af gode lokale smagsoplevelser og også godt kan lide at få historien bag råvarerne, er du kommet til det rette sted.

Bare en snack ude vestpå

I Thyborøn arrangerer Jyllandsakvariet f.eks. både østerssafari og seafood-safari, hvor du sammen med en spændende fortælling kan gå på jagt efter havets skatte. Med Seaside Safari i Thorsminde kan du også komme på sanketur på Fugleøen i Thorsminde eller få en fiskefortælling med indkøb af frisk fisk.

Bare shopping ude vestpå

Besøg f.eks. Thyborøn, Thorsminde eller Hanstholm Havn og tag til fiskeauktion, hvor du kan købe de friske fisk med hjem. Det samme kan du gøre på Hirtshals Havn, hvor Nordsøen Oceanarium også arrangerer guidede ture, hvor du kan høre mere om både auktionerne og fiskernes liv. 

 

Bare et krydstogt ude vestpå

Vil du også vide mere om livet til søs hos fiskerne, kan du tage med ombord på en ægte fiskerbåd fra Northsea Fishing, når den stævner ud fra Thorupstrand via spillet, der er fastmonteret på stranden. Et sted, der blandt andet er kendt for de blå kuttere og det bæredygtige kystfiskeri igennem TV-serien ‘Gutterne på kutterne’. Ombord på skibet får du på en 2 timers sejltur tilsat masser af frisk luft og en fantastisk udsigt til Fuglefjeldet Bulbjerg set fra kystsiden.

Det er bare et krydstogt ude vestpå !

 

Bare madlavning ude vestpå

Inde på fastlandet må du ikke snyde dig for en frisklavet fiskefrikadelle fra Thorupstrand Fiskehus, som sammen med havudsigt og de blå kuttere er en udsøgt fornøjelse. 

Andre muligheder for at kombinere oplevelser med god mad finder du  vel inde på land igen, og så kan du overveje at tage på sanketur med kokken fra Madsmedjen, der arbejder ud fra devisen ‘ild, urter og gastronomi’. Turen henvender sig til grupper, og du er selv med til at finde råvarerne og tilberede dem, inden du sætter dig til bords og nyder frugten af det fælles arbejde.

Du kan også tage med på en ægte safari med Hedevang Outdoor, hvor du iført waders og bevæbnet med fangstnet, går på jagt efter østers i det norvestjyske spisekammer: Havet!

Det er bare madlavning ude vestpå!

De lokale mejerier på Nordvestkysten står også for spændende smagsoplevelser, hvor stoltheden omkring håndværket holdes højt. Hos mejerierne kan du købe mange forskellige specialvarer i mejeributikken. Ostene fra Ingstrup Mejeri er blandt andet kendetegnet ved en ren og frisk smag, som afspejler det rå og smukke vesterhavsmiljø. Bunker Ost er et eksempel på ægte nordjysk håndværk fra Ingstrup Mejeri, som er lagret i en bunker fra krigens tid ved Vesterhavet.

Vesterhavsosten lagret ved Bovbjerg - produceret af Thise Mejeri og basereret på råvarer leveret fra landmændene omkring Bovbjerg Fyr - må du heller ikke snyde dig selv for. En spændende ost , der lagres i den saltholdige havluft i 26 uger.  Vesterhavsost har en yderst delikat konsistens og er fyldt med saltkrystaller, hvilket gør det til en spændende at spise. I 2008 vandt den Mejeribrugets Gourmetpris 2008.

Hos det lille privatejede Aabybro Mejeri finder du den prisbelønnede Ryå is og energitæt is. Ryå isen er fremstillet af frisk, dansk fløde tilsat gode smagstilsætninger, som blandt andet er ægte Bourbon vanilje fra Madagaskar og hjemmelavet nougat. Produkterne er af højeste kvalitet, hvilket også afspejler sig i de mange gastronomiske priser, som mejeriet i Aabybro har vundet gennem årene. 

Også i Thy - midt i naturreservatet Vejlerne og ikke særlig langt fra fuglefjeldet Bulbjerg - kan du besøge Thy Øko is. Økologisk is fremstillet på den økologiske gård Nedergård, som samtidig rummer en gårdbutik.

 

De lokale bryggerier og håndbryggerier er også et besøg værd. Thy Bryghus leverer den velkendte Thy Pilsner men også Løkken Bryghus er leverandør af  spændende magsfyldte produkter, og de tilbyder samtidig rundvisninger. Nr. Nissum Håndbryg er et mindre håndbryggeri, hvor der på stedet udover ølbrygning og ølsmagninger også er en gårdbutik.  Hos Ølleriet Håndgjow, der er en økologisk gård tæt på Nationalpark Thy har de specialiseret sig i krydderøl inspireret af gamle håndværksmetoder. Skal du have hele historien om ølbrygning kan du besøge nordeuropas bedst bevarede landbryggeri Fjerritslev Bryggeri og Egnsmuseum

Fødevareevents

Photo: Nordvestkysten

Spiseoplevelser på Nordvestkysten

Vi har inddelt spisestederne efter kategorier, og her finder du et kort hvor de mange muligheder vises med beliggenhed. Du kan læse mere om hvert enkelte spisested og få oplysninger om bordbestilling m.v.

Velbekomme!

Fisk & skaldyrs-restauranter

Økologiske restauranter

Take away

Caféer

White Guide

Lokale smagsoplevelser